Skrivebordssejr til 1. holdet i Aarhus – 19 Maj
Kampen i Aarhus var udset til nøglekamp der skulle indikere om Aalborg har spillertruppen til højere rækker.
Aarhus spillede med for mange ulovlige spillere fra deres 1. Divisionshold og resultatet var givet på forhånd. Kampen blev reelt afviklet som privat kamp.
At DCF skal sende dommere til private kampe er så den seneste udvikling. Argumentet “jamen så får vi jo spillet” har bestemt sin berettigelse – men mon ikke en ordentlig tur over bælt eller syd for grænsen var bedre når det gælder de private tiltag. Forslaget hermed kastet…
De to point kom i hus og Aalborg ligger nummer 1. På banen vandt Aarhus 83-84 med 1 stående gærde. Man laver 83. Aalborg gærdespiller nr. 7 fortæller: “jeg var vist inde i over nr. 10-12″. Vi siger ikke mere om den halvleg. På kastesiden skal fremhæves vores nye Logan Ward som tog halvdelen af Aarhus gærdene for under 10 point. Vi glæder os i år over Logans ihærdighed med at samle spillere til træning og hjælpe til med træningen. For nylig lykkedes han med at fastholde at der var træning på torsdage. Vigtigt for en klub at de spillere der vil træne har muligheden. For at komme dertil at man laver 120 under pres, og ikke 83 kræves en defensiv. Det foregår på træningsanlægget – måden man træner på er nok også relevant. At ha en defensiv er ikke at planke 40 bolde og så lave nul – det er at man holder boldene nede og spiller dem i hullerne langs jorden. Også selvom de ligger til 6 på tværs. Ligeledes må man aldrig gå i panik over 6-10 billige overs – slet ikke når man har problemer med at batte i 30.
Sejr over Skanderborg 2 med 136 point – 5 Maj
Skanderborg valgte at stille med lovligt 2. hold. DCF havde ellers imødekommet klubberne med nye regler der tillader 2. holdene at bruge 3 ulovlige spillere fra klubbernes 1. hold. En rigtig god regel der sikrer afvikling af flere kampe i 2. Division Nord. De hold der anvender ulovlige spillere kan dog ikke rykke op.
Vi havde samlet et godt hold til Skanderborg kampen – comeback til Per P. Vi vandt lodtrækningen og gik til gærdet. Skanderborg havde gode kastere i starten. Det ses at flere af vores unge har en del at lære med at etablere sig før man sløser sit gærde væk. 5 mand ude for 80 var ikke godt nok. N.Chinnasamy (27) & Per Pedersen (15) fik derefter skabt ro på vores inning. Per P i øvrigt dømt ude på meget tvivlsom ben for kendelse forlyder det.
Logan Ward (42) & Kim Larsen (38) sørgede for en hæderlig total på 228 all out i over nr. 40. Godt at se vi batter helt ned til nr 9 – og fornuftigt at vi nu har flere strenge at spille på til vigtige kampe som denne.
Skanderborg svarede Aalborgs total med 88 point. Åbningskasterne Jesper T Olesen(2-31 på 5) & Dean Blanch(3-29 på 8) boltrede sig i vanlig stil, og fik igen sat gang i den indbyrdes konkurrence om flest gærder. Der går rygter om at Jespers kasteresultat havde været bedre hvis anføreren havde taget ham af efter 4 overs. Per P(1-21 på 5) & Logan Ward(1-4 på 2) ryddede op.
Vi takker de 9 Skanderborg folk der troppede op i Skalborg – og håber vi en dag får chancen for at spille mod Skanderborg 1. Her skal vi nok bruge 11 for at spille lige op – den tid den glæde.
Century i Åbningskampen
Åbningskampen i Skalborg bød på 439 point og 144 not out til førsteholdets anfører Qendrim Nika.
Kampen var et rent Aalborg Derby i 2 Division Nord. Banen bestod svendeprøven og med de fine tal varsler det for gode tider i Aalborg CC.
ACC 1 gik til gærdet – grundet afbud fra Rashid Rahi & Chr Dirkov var hele vores top 5 U25 spillere. Theo har trænet dem lidt ekstra hele vinteren – en time før resten af spillerne.
Det gav pote allerede i første kamp. Mathias, 16 & Gurkirat, 23 lagde fornuftigt fra land – godt fulgt op af M. Ayubi, 20 som ligner et godt bud på fast 3.gærde.
Qendrim kom ind til Ayubi som nr 5 efter 15 overs og laver vel klubbens højeste senior score i mands minde. 144 not out på 25 overs med 7 seksere og 10 firere.
Nanda, 13 & not out kongen Dean Blanch, 28 not out fulgte anføreren til dørs.Totalen blev 295 for 6 på de 40 overs.
Hamza & Claus Olesen kastede begge med rimelig run rate i forhold til resten af inningen og begge fik et gærde. Godt med bredde i kastningen – hvis ACC rykker op og mangler folk der vil rejse lidt. Det bliver nok til overs på førsteholdet inden længe til dem.
ACC 2 med ny anfører Karim svarede med 144 for 8 gærder på 40 overs. K. Anand, 53 not out vil helst selv spille på andetholdet. Mon ikke der er plads til ham på førsteholdet hvis han kommer på bedre tanker.
Andetholdet var fra start oppe imod to rutinerede kastere Dean Blanch (2-21 på 8 overs) og Jesper T. Olesen (1-19 på 8 overs) der begge volder flere problemer på højere niveau.
Debutanten Logan Ward blev bedste kaster for ACC1 med 2-15 på 8 overs.
Gurkirat Singh har lige sat afskærmningsbånd rundt om pitchen.
Aalborg CC har 2 kunstgræspitche på anlægget i Skalborg.
Aalborg CC spiller i 2. Division Nord med 2 hold.
Anførerne på plads for 2013
ACC 1 – UK
Qendrim Nika – anfører
Rashid Rahi – vice anfører
Christian Thorup – selector
ACC 2
Karim Monjurul – anfører
Claus Olesen – assistent/holdleder
Medlemskontingent
Kontingent indbetales til ACC konto nr 7443 2000011, Nørresundby Bank, taksterne findes under menupunkt bliv medlem>kontingent.
Ved omgåelse henvises der til klubskifte og DCF turneringsreglement § 3.3
David Nankervis 200 kampe
Tidligere spillende træner for Aalborg – Australieren David Nankervis har nået 200 kampe på Australsk topplan under Victorian Premier Cricket. Denne liga tæller spillere som Camoron White der både har spillet for Australien og i IPL. Nankervis spiller for Frankston Peninsula Cricket Club som ligger nr 6 i tabellen. Se mere info her: http://premier.cricketvictoria.com.au/




